Alene hjemme...



Træn alene hjemme med din hvalp; (før der opstår problemer)

Efter nogle dage, når hvalpen er faldet til i jeres nye omgivelser, er tiden inde til at starte alene hjemme træningen. Da hunden er et flokdyr er det meget unaturligt for den at blive efterladt alene. Derfor bør man gerne få sin hvalp hvor man har ferie, og gerne 2-3 uger sammenlagt.

Begynd træningen når din hvalp er træt, og har været ude og besørge ...det er meget vigtigt at du placere den et sted, hvor du ved at den føler sig tryg og er vant til at opholde sig. Afled dens opmærksomhed ved at smide små godbidder ud på gulvet, eller giv den et stor ben den kan lide at gnave i, og smut så ud af huset i et par minutter. Lad gerne radio eller tv køre og sluk ikke lyset, det skal være sådan at den tror at du stadig er i huset....Nu skulle du gerne nå tilbage, inden den bette bliver urolig, men hvis den har nået at starte med at pibe skal du trække den lidt længere, gerne til den har været i ro i ca. 2 min. Ignorer hvalpen når du genser den ( Jeg ved at det er meget svært, men hvis du sætter dig ned og ynker den...opfatter den det, som værende, at du synes at det er slemt for den, og at den derfor bliver ubevidst kodet til at synes det er slemt at være alene hjemme) så Gentag denne træning gerne flere gange om dagen, i bare få minutter ad gangen, og øg gradvist tidsrummet du er væk...men gå ikke for hurtigt frem......det er vigtigt at hvalpen føler sig tryg, og vænner sig langsomt til at den sagtens kan være alene, for du kommer jo lige om lidt...

Skaf evt. en dagpleje eller tag hunden med dig, indtil den har lært at være tryg ;0)

Når problemet med alene hjemme er opstået:

Alene hjemme problemer hører blandt de hyppigste adfærdsproblemer, hos især yngre hunde. (Hunde generelt) Den hyppigste årsag til problemer er det, man kalder separationsangst (angst for adskillelse fra ejeren). Problemet viser sig ved, at hunden hyler og / eller ødelægger inventaret, efter dens ejer har forladt boligen. Når ejeren er hjemme, er hunden som regel velfungerende og kærlig. Separationsangst er egentlig en ganske normal adfærd. Det er meget forståeligt, at hunden bliver ked af det, når "flokken" eller "floklederen" forlader dem, for det er meget skræmmende for en lille hvalp, som er helt afhængig af voksne til at beskyttte sig, pludselig at være ladt alene.(Der er også en forstærker som kan gøre problemerne større, det er stress og enten over- eller understimulation. Separationsangst forekommer især, hvis hunden er meget knyttet til ejeren eller familiens medlemmer. Derfor kan man være nødt til at "slække" lidt på de stærke bånd mellem hund og ejer.

Ofte er disse hunde meget opmærksomhedssøgende. De går i hælene på deres ejer, de kommer ofte og skubber med snuden, og de beder ofte om opmærksomhed. Det må ændres! Hunden må blive lidt mere selvstændig – mindre afhængig af dig.

Det er dig, der skal tage alle initiativer. Hunden må negligeres, når den søger opmærksomhed. Samtidig må man planlægge en ny rytme for alle aktiviteter. Hvis man beskæftiger sig med hunden på fastlagte tidspunkter, føler den sig ikke overset men kan være tryg ved, at den får opmærksomhed, blot på dine præmisser. Og husk nu kræver det, at du så også tager initiativer !

Udløsende handlinger

Det første, man må finde ud af, er hvilke handlinger, som "tænder" hundens angst, inden man forlader den. Der er ofte en eller flere bestemte handlinger (udløsende faktorer), som starter angstsymptomerne. Det kan være, at man tager overtøj på, eller det kan være raslen med bilnøgler. Disse udløsende faktorer må fjernes. Dvs. at man må ændre sine vaner, inden man forlader hjemmet. Er det dét, at man tager overtøj på, som udløser angsten, må man f.eks. tage overtøj på, når man er hjemme osv. På den måde forsvinder hundens kobling mellem overtøjet, og det at man herefter forlader den.

Sig ikke farvel - ved afgang fra hjemmet må man ikke give hunden nogen form for opmærksomhed det sidste kvarter, inden man skal gå. "Bare rolig, mor/far er tilbage om en halv time" er en bemærkning, som kan virke som en udløsende faktor for angsten. Husk på, at hunden forstår ikke, hvad du siger. Din besked får betydningen : "Nu skal jeg gå – nu kan du begynde at være bange". Det var det stik modsatte, du ønskede!

På samme måde må man ved hjemkomsten ikke tale til hunden, før den er faldet til ro. Ellers roser du den blot for en fjollet opførsel, når den springer op og hyler af glæde. Når den er rolig og afbalanceret, skal du huske at rose den.

Tilvænning påbegyndes

Når "båndene" imellem hunden og dens familie er blevet lidt "længere", altså når den er blevet lidt mere uafhængig eller selvstændig, og når dens angst ikke mere "tændes" af bestemte handlinger, er det tid til en tilvænning. Ved en tilvænning forlader man hunden med længere og længere intervaller. Aldrig længere end at man er sikker på, at hunden ikke viser angstsymptomer. For hver gang angsten udløses, forstærkes adfærden.

Det kan være vanskeligt at gennemføre disse øvelser midt i en travl hverdag. Derfor er det godt at starte den del af træningen i en ferie eller måske alliere sig med en ven eller bekendt, som har tiden til det.

Slå dig selv med en sammenrullet avis:

Når man kommer hjem og ser ting ødelagt, er det forståeligt, at man ærgres eller bliver vred. Men lad det aldrig gå ud over hunden. Den har ikke ødelagt tingene for at straffe dig. Den forstår ikke hvorfor, den nu får skæld ud. Kryber den, er det kun tegn på underkastelse. Har du prøvet at skælde ud blot én gang, så forventer den straf, når du ankommer, og derfor underkaster den sig på forhånd. Så tag en sammenrullet avis og afreagér på dig selv, inden du går ind til hunden ;0)

Mentaltræning

Har man en meget aktiv hund, må man give den nogle udfordringer, som kræver hjernearbejde. Sporsøg og lydighedstræning af forskellig slags er fint. En hund i god kondition er svær at trætte fysisk. Man risikerer at "speede" den ved at motionere den kraftigt, inden man tager hjemmefra. Her er den mentale træning bedre. Kast f.eks. morgenmaden ud i haven og lad den herefter arbejde med at finde den. Den ved jo aldrig, hvornår den sidste tørpille er fundet. Se flere råd om emnet her

Hvis hunden lider af separationsangst, vil den næppe kunne beskæftiges med tyggeben o.l., når den er alene. Den er simpelthen for angstpræget til at finde ro hertil. Er angsten mindre udtalt, kan lidt hundekiks, marvben og lignende attraktive fødeemner anvendes. Også forskelligt legetøj med godbidder i kan så bruges.

Træn alene hjemme, ofte og husk at tage den tid det skal tage for at gøre hvalpen, hunden sikker og tryg ved at være alene - det tager tid og energi. Men i sidste ende er det det hele værd, både for dig og for din hund ;0)








Guestbook
Opdateret d. 15.3.2008