Øvelser...



Når hunden bider i ting:

Hunden har meget brug for at bruge sine sanser til nogle opgaver, og gerne til noget der giver mening i dens univers. Ved at tage hunden ind i vore hjem, og kræve at den skal fungere på vores præmisser og inden for de rammer vi har afstukket, ja så kan mennesket somme tider glemme hundens behov. Det er ikke nok at vi bare lufter hunden, den skal også stimuleres mentalt.

Et aktiveringsprogram, hvor hunden arbejder for sin daglige ration foder, kan tilgodese nogle af disse behov og give hunden en god mulighed for at være et velstimuleret og velfungerende medlem af familien. Rigtig mange hunde bliver ikke mental stimuleret nok, og sover alt for mange timer hver dag, desværre ofte med det resultat at de bliver understimulerede, frustrerede, destruktive og hyperaktive.

Aktiveringsøvelser / Søgning: Lad hunden søge en del af sin mad - enten ude i haven eller inde i huset. Hunden skal selv løse opgaven og altså ikke have nogen hjælp af ejeren. Søgning kan også laves med en genstand (f.eks. legetøj), hvis hunden har en ting den er specielt glad for. Dette kan gøres både ude og inde og er i øvrigt en sjov øvelse, når vejret ikke er til udendørs aktiviteter. Søgning giver hunden mulighed for at bruge sin gode lugtesans, hvilket er et af de behov, den har brug for at få dækket. Person søg: Du kan gøre gåturen mere spændende, hvis hunden skal finde dig, hvor du har gemt dig bag et træ. I starten skal hunden se, at du gå fra den og det er en god ide at have en hjælper med. Det gør også hunden mere opmærksom på, hvor du befinder dig henne, når I går tur. Du kan også lave person søg indenfor, hvor I skiftes til at gemme jer for hunden.

Problemløsning: Lad hunden løse opgaver, der går ud på at få maden ud af f.eks. en aktiveringsbold eller terning, en tom sodavandsflaske uden låg eller med hul i, en tennisbold med hul i - Igen skal hunden selv løse opgaven - uden på noget tidspunkt at blive destruktiv. Omvejsløsning: Hunden skal selv finde vej om lygtepælen. Dette er hjernegymnastik for hunden og styrker tillige dens evne til at arbejde selvstændigt.

Kontaktøvelser: Træn forskellige øvelser med hunden enten hjemme eller på gåturen og brug gerne noget af hundens mad som godbidder. Disse øvelser styrker samarbejdet og lederskabsforholdet mellem ejer og hund: Kontaktøvelser kan være stort set alt man kan finde på at lære hunden som f.eks.: Navn; Kom; Plads; Zig-Zag; Sit, Pote; Rulle; Bakke og meget mere. Se eksempler på flere øvelser her

Balanceøvelser: Hunde har stor behov for at få en god kropskontrol. Det gøres lettes ved at lokke hunden op på lave sten, træstamme, træstub, og bænke. Efterhånden skal hunden op på højere og højere ting. Det er et godt alternativ til at træne bliv i almindelig lydighedsøvelser. Pas på med store racer, de må først hoppe ned fra noget, når de er færdigudviklede ca. 2 ½ år. Forhindringsbane: Lav din egen forhindringsbane, som består af en træstamme hunden kan krave op ad og balancere på. Sæt sten i forskellige størrelser som hunden kan kravle op på.








Guestbook
Opdateret d. 15.3.2008