Renlighed...



Alt hvad der kommer ind skal ud..........og derfor er det meget vigtigt at huske nogle simple regler...hvis man vil have sin hvalp renlig på rekordtid....

Hvalpe skal besørge eller tisse med det samme, de vågner, kort efter de har spist og drukket, efter at de har leget / eller bare løbet rundt, når der kommer gæster i huset, hvergang de bliver opstemt og ellers ca. 1 gang i timen......

Man skal ikke vente på at hvalpen selv signalerer at den skal ud og tisse.....Den vil som regel blot søge lidt væk, fra vores normale opholdsrum....Da hvalpen tager det for at være uden for hulen...

Det er derfor vores ansvar, at sørge for at tage hvalpen udenfor, på de førnævnte tidspunkter. Tag hvalpen ud og bliv selv udenfor hos hvalpen, til den har besørget. Ros hvalpen når det sker. På denne måde får hvalpen ikke succes med at besørge inde, men kun succes med at besørge ude... og den vil derfor selv begynde at gå mod døren og pibe når den er trængende....

Hvis uheldet skulle være ude, så sørg for at rengøre området godt. Undlad at bruge rengøringsmidler med salmiak , da disse produkter, i hundes næse, lugter af urin....Gå tilbage til planen, hvor du sørger for at få hvalpen ud, når du forventer at den skal ....For jo mere succes den får ude, jo bedre og jo hurtigere bliver den renlig...

Skulle hvalpen have besørget indenfor om morgenen, når du står op, så giv maden lidt tidlere, end du plejer om aftenen... Sæt vækkeuret lidt tidligere, end du plejer at gøre, på den måde kan du vække hvalpen og sørge for at den kommer ud i tide...Og så kan i begge gå ind og sove videre igen..

Du må aldrig straffe din hvalp for at besørge inde....Det er dit ansvar, at sørge for at den kommer ud,og har den ikke lært det endnu..nytter afstraffelse ikke...da den ved ikke hvad den har gjort galt....Ignorer det...og ros når den besørger de rette steder.

Generelt kan man sige, at en hvalp på 8-10 uger ikke skal gå tur for at gøre sig ren. Det vil den simpelthen ikke turde, fordi der lugter af "store, farlige hunde" overalt udenfor territoriet, og den er ikke være klar til at markere sit territorium. Man kan gå lang tur med en lille hvalp, der krampagtigt holder sig, og når den endelig kommer hjem, hvor den er tryg: "Åhhhhh..... det lettede". Derfor skal den lille hvalp kun ud i haven, på fortovet, på trappestenen eller hvor den nu befinder sig godt ved at gøre sig ren. Men bare rolig det skal nok komme med tiden, og skal selvfølgelig trænes i at lære, hvor det er i orden at tisse og hvor det ikke er.








Guestbook
Opdateret d. 15.3.2008